Træningslejr – Andalusien

Træningen

Den moderne dagligdag er præget af monotome og mindre optimale bevæge mønstre. Først og fremmest i forhold til generelle arbejds mønstre.
– Men også i forhold til træning, hvor der udføres gentagne, næsten mekanisk præcise bevægelser, med standardiseret udstyr eller maskiner igen og igen.
Dette er en mindre naturlig måde at lade kroppen arbejde på.
Vores krop er udviklet til at bevæge sig frit, i et evigt varieret miljø, på ujævne underlag, – passere eller klatre over/under diverse forhindringer og løfte varierede og ubalancerede objekter.

Fundamentet for træningen på træningslejren er naturlige varierede og funktionelle bevægelser.
Træningen foregår i et naturligt og varieret terræn. Der benyttes træningsobjekter som: sten, stammer, træer, m.m.
Dette er med til at sikre en konstant variation og stimuli i træningen.
Vi benytter dog også mere standardiserede træningsremedier som f.eks. kettlebells, gymnastik ringe, bokseudstyr, m.m.

Træningen kan tilpasses forskellige niveauer.

I træningen indgår elementer fra:
•kropsvægt træning/Calisthenics
•Løb og sprint (Trail, off track, barfodsløb, etc)
•Parkour
•Boksning og kampsport
•Kettlebell træning
•Muskelfrigørelses teknikker
•Yoga og mobilitets arbejde
•Diverse udfordringer og konkurrencer

I løbet af en uge indgår også massage, og mulighed for aktiviteter som surfing eller ridning.
Typisk vil der være ca. 3 træningspas per dag, hvoraf en typisk er af restorativ karakter, såsom yoga eller mobilitets træning.

Principper fra Movnat indgår bl.a i træningen.